Der er følgende aktuelle arrangement:

Årsmøde og generalforsamling d. 29/2 2024 kl. 10-17 i København på Aalborg Universitets afdeling i Sydhavnen, Konferencesalen, A.C. Meyers Vænge 15.

Årsmødets første del kl. 10-15:45 har temaet: “Kognitiv diversitet og social ensretning”. Deltagelse er gratis men tilmelding nødvendig.

Tilmelding til Årsmøde og/eller Generalforsamling senest 19/2 2024 på: https://forms.office.com/e/ZTr69AvFBq

 

Program for årsmødet i NNDR 2024

Kognitiv diversitet og social ensretning

Nogle af os kan have vanskeligt ved at afkode gængse normer for samvær og samtale. Vi kan have svært ved at finde ud af hvad man bør taler om, hvornår og hvordan, og vi kan opleve andre menneskers forståelse som ulogisk eller snæversynet. Vi har også alle evnen til at forestille os hændelser som ikke sker i virkeligheden. For nogle af os kan det blive et dominerende problem. Nogle kan opleve det som et dagligt pres at skulle tilpasse sig uskrevne indforståede normer for samvær og kommunikation, og de kan opleve at andre trækker sig fra dem. Det kan medføre angst, depressioner og ensomhedsfølelse. Diagnoser som autisme og psykose kan så opleves som en befrielse, en forklaring eller en udstødning. En personlig skæbne.

På det kommende årsmøde vil vi forfølge de kulturkritiske sociologiske traditioner fra George Simmel, Foucault, Goffman og Chomsky samt nyere bidrag til hjerneforskning og diagnoseforståelse. Vi vil på baggrund af de forskellige bidrag til diskussionen søge en mulig indkredsning af de sociale og kommunikative normers betydning for anerkendelse, tilpasning og eksklusion.

Årsmødet finder sted d. 29. februar 2024 fra kl. 10-16 på AAU’s afdeling i Sydhavnen, København. Konferencesalen, AC Meyers Vænge 15, 2400 Kbh. SV.

10:00-10:10

Velkomst og introduktion til dagen

10:10-10:50

 

Kjeld Høgsbro:

Om sociologiens bidrag til forståelsen for de psykiske lidelsers sociogenese.

Oplægget vil fokusere på en række forskellige sociologiske traditioner bidrag til at forstå de udfordringer mennesker har fra fødsel til voksen. Oplægget trækker på bidrag fra George Simmel, Schutz, Foucault, Goffman, og Chomsky samt nyere neurosociologiske overvejelser.

10:50- 11:30

 

Pernille Darling:

Neurodivergens og psykiatriens diagnoser

Der bliver diskuteret stigningen i stillede diagnoser, selvom der ikke er grund til at tro, at flere børn kommer til verden med en udviklingsforstyrrelse. Men hvornår er det en anderledeshed og hvornår er det en forstyrrelse? Et spørgsmål vi bør stille os selv, er om de ændrede samfundsstrukturer har givet mindre plads til at være atypisk og om det er en medvirkende årsag til den øgede mistrivsel.

11:30-12:30

 

Diskussion af formiddagens oplæg omkring kaffe og kage

Genstandsgør vi nogle mennesker som ’de andre’ (Othering)?

Hvordan skelner vi mellem det almene og det specielle?

En identitet som speciel eller en identitet som ’Kanariefuglen i minen’?

 

12:30-13:15

Frokostpause

13:15-13:55

 

Tine Fristrup:

Neurodivergens i neurotypiske universitetsmiljøer

Hvad er det for forestillinger i og om akademia, der gør sig gældende i den ableisme, som studerende møder på universiteterne i forbindelse med curriculum, organisering af undervisning, vejledning og administrative procedurer? Oplægget præsenterer studerendes erfaringer med at navigere i neurotypiske universitetsmiljøer.

13:55-14:35

 

Søren Holst:

De måske farlige

En præsentation af to forskningsprojekter udført på Kofoedsminde, hvor fokus rettes mod beboernes fortid, nutid og fremtid. Oplægget fokuserer på en række problematiske forhold hvor beboere oplever sig fanget i en verden de ikke forstår, og hvor de ikke ved hvad der skal til, for at de kan komme videre med det liv, som de i mange tilfælde ikke er i stand til at definere.

 

14:35-16:00

 

Kaffe og debat om årsmødets tema.

 

Om foredragsholderne:

 

Kjeld Høgsbro er kultursociolog og professor emeritus. Har i sin forskning arbejdet med problemstillinger knyttet til handicapområdet, herunder hverdagsliv, professionalisme, selvhjælp og styring.

Pernille Darling er Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og har skrevet ph.d. afhandling om tilknytning i familier med ADHD.

Tine Fristrup er tilknyttet Forskningsenheden for Uddannelse, Handicap og Alder (UHA) ved DPU, Aarhus Universitet. Formålet med forskningsenheden er at bidrage til udviklingen af nye pædagogiske praksisser.

Søren Holst er socialpædagog og ph.d., cand. scient. soc., ansat som forsker ved den sikrede institution Kofoedsminde, Region Sjælland, hvor han undersøger liv, historie og baggrunde for mennesker med udviklingshandicap og dom for kriminelle forhold.

 

Generalforsamlingen i forlængelse af årsmødets tema afholdes kl. 16 til 17 med følgende dagsorden:

Dagsordenen, der vil ligge på hjemmesiden senest 2 uger før årsmødet, indeholder følgende punkter:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Formandens beretning
  3. Kassererens fremlæggelse af regnskab og budget. Godkendelse af regnskab.
  4. Forslag fra bestyrelsen.
  5. Forslag fra medlemmerne.
  6. Fastlæggelse af kontingent.
  7. Oplæg til årsplan og vedtagelse af årsplan.
  8. Vedtagelse af budget.
  9. Valg af formand.
  10. Valg af kasserer.
  11. Valg af sekretær.
  12. Valg til bestyrelsen.
  13. Valg af revisorer.
  14. Forslag fra medlemmerne til diskussion/beslutning på årsmødet skal være bestyrelsen i hænde senest 1 måned før årsmødet. Disse forslag vil da indgå i den endelige dagsorden. De kan findes under fanen ‘Årsmøder’.

Alle er velkomne, men kun medlemmer har stemmeret (se hjemmesiden under ‘medlemsrettigheder’, hvor man også kan melde sig ind).

Her kan du læse om afholdte arrangementer.

 

Program for årsmødet i NNDR 2023

Dette årsmøde fokuserer på hverdagslivets udfordringer for mennesker med forskellige former for handicap og den aktuelle styring af de sociale tilbud. Formiddagen lægger op til en diskussion af principperne for denne styring og i eftermiddagens plenumdiskussion reflekteres der over forskningens og brugerorganisationernes rolle og muligheder både hver for sig og i samarbejde.

10- 10:15 Velkomst og Kaffe. Introduktion til temaet: Politik, aktivisme og forskning på handicapområdet.

 10:15-10:55 Deltagelse i hverdagslivet – perspektiver fra unge med udviklingshandicap v. Gitte Lyng Rasmussen, Lektor KPs pædagoguddannelse, på baggrund af hendes aktuelle ph.d.-afhandling.

Deltagelse er en handicappolitisk målsætning, men hvordan opleves deltagelse, når man ser det fra unge voksne med udviklingshandicaps eget perspektiv? Med afsæt i empiriske eksempler fra et forskningsprojekt sætter oplægget fokus på de oplevelser og erfaringer unge voksne med udviklingshandicap har med deltagelse i deres hverdagsliv og diskuterer dels de betingelser, der har indflydelse på de unge voksnes deltagelseserfaringer, og dels de samfundsskabte betingelser, der kan modvirke deltagelse i hverdagslivet.

10:55-11:35 Styringen af det specialiserede sociale arbejde v. Kjeld Høgsbro, Professor emeritus AAU.

Oplægget præsenterer en række overvejelser vedrørende den aktuelle udvikling i styringen af den sociale indsats på det specialiserede sociale område. Oplægget vil fokusere på misforholdet mellem principperne for styring af det professionelle sociale arbejde, og de udfordringer som mennesker med handicap og den professionelle praksis er konfronteret med. Endelig vil oplægget diskutere muligheder og brud i den offentlige og politiske forståelse for diversiteten i menneskets kompetencer.

11:35-11:50 Pause og Kaffe

11:50-12:30 Socialpolitiske styringsstrategier inden for voksenområdet v. Søren Langager, Lektor emeritus AU.

At reducere udgifterne inden for socialområderne har været et politisk mantra siden århundredeskiftet. I oplægget beskrives og analyseres, hvordan samfundets politisk økonomiske styringsstrategier sætter deres præg på socialt arbejde og socialpædagogiske indsatser som hhv. besparelsespolitik, effektiviseringspolitik og investeringspolitik. Undervejs er der eksempler på forskellige følger af de tre strategier for socialt arbejde og socialpædagogisk fagidentitet i praksis.

12:30-13:30 Frokostpause

13:30-14:20 Oplæg til paneldebat om politik, aktivisme og forskning. Kommentarer og overvejelser fra organisationerne.

Ask Løvbjerg Abildgaard, Landsformand for Dansk Blindesamfund.

Brian Andersen, Formand for Autismeforeningen.

Simon Toftegaard Jespersen, Muskelsvindfonden.

Susanne Olsen, Landsformand i Dansk Handicapforbund.

14:20-14:35 Pause m. Kaffe og kage

 14:35-15:45 Paneldebat om årsmødets temaer. Indledning v. Emil Søbjerg Falster, Post. Doc. Aalborg Universitet og Bevica Fonden. Paneldeltagere: organisationsrepræsentanterne og formiddagens oplægsholdere.